Produktionsmængde og antal anlæg
Dansk Akvakultur har en vision om at lave omkring 60.000 ton ørreder i dambrug, 40.000 ton i havbrug og 5.000 ton andre arter i år 2015. Det er en forøgelse af produktionen, hvor vi vil være miljøneutrale.
Produktionen vil formentlig blive koncentreret på færre anlæg i fremtiden. Dermed har erhvervet bedre forudsætning for at konkurrere på det internationale marked. Der er en stigende efterspørgsel på fisk i EU, og her vil vi i Danmark gerne være med helt foran.
Positiv indstilling til fiskeopdræt
Fiskebranchen oplever en positiv holdning til fiskeopdræt fra den danske regering. Regeringen vil gerne have, at vi producerer flere fisk, så vi kan komme udfiskningen af verdenshavene til livs.
Samtidig er fisk en sund spise, som passer med regeringens holdning til sund mad til de danske forbrugere - og der er en stadig øget fokus på netop dette område.
Fiskeopdræt er dermed i overensstemmelse med dansk politik.
Produkter fra danske dambrugere er desuden lig med høj kvalitet og med en høj fødevaresikkerhed. Det er selvsagt vigtigt for at kunne sikre afsætningen såvel nationalt som internationalt.